Om... min rejse med Up With People

Det er moerk i "Sport Stadium # 2, Khon Kaen". Vi laver det foerste show i to uger. Den karakteristiske Ayiko-basriff lyder og de fra castet, der ikke er paa endnu, stiller op bag den transportable scene - klar til at loebe ud og optraede for efter sigende 4000 skoleboern. 1. vers, 2. omkvaed... Gadedrengeloeb og  sang "In this world of people... with many different dreams". Wauw der er virkelig en masse boern - klumper af lilla, gul, hvid, pink (de har uniformer) og alle med sort haar - og saa skriger de! Det er vildt - og efter sigende et af de mere energifyldte shows, vi har opfoert. Nu er det midnat i Khon Kaen, Thailand, og i dag var vores anden dobbelte showdag - og det sidste show for cast a 2008. Temperaturen midt paa dagen naaede 42 grader - og eftersom vi var i en slags sportshal med lufthuller i vaeggene, var der ikke meget at goere for at holde varmen ude. Det var usandsynligt varmt!

Den sidste tid er gaaet staerkt - maaske bl.a fordi, men ved, det lakker mod enden. I morgen Har vi vores "final banquet", saa gaar bussen til Bangkok og saa er alle snart hjemme igen.

 

...to be continued...

Saa er der kun faa timer til vi alle moedes i Chamber of Commerce - og har et faelles "lay over", da vores fly afgaar tidlig morgen (eller sen nat, om I vil). denne sidste uge i USA har virket kort - maaske pga. vores dobbelt show dag - og derfor sene hjemkomster.

Da vi ankom til Playno tog vi bind for oejnene - og det beholdt vi paa indtil vi var hos vores hostfamilier! Alles hostfamilie-koder var smage/foele/hoere/lugte - og det var ikkehelt ligetil at beskrive det saerlige ved min kuffert, der jo bare var af stof, sort og firkantet som alle andres.. Foerstehaandsindrtykket laa ligepludselig i stemmen og navnet  paa min nye familie- for man havde ingen anelse om noget andet!  Det var ret interessant.  Tirsdag havde vi Regional learning - og en rundvisning i Dallas Art district - om eftermiddagen fortalte Jared (lysmand) om hungersnoed og sultedoed rundt omkring paa kloden - samt om hvordan ressourcer og penge er fordelt i verden. Et meget interressant, godt tilrettelagt og sigende foredrag. Derefter skulle vi spise sammen. Saa vi kom ind i et rum, hvor Imogen Heap spillede og facts og billeder fra hungersramte steder koerte paa et diasshow.. Vi havde tidligere paa dagen haft en aktivitet, hvor vi skulle samle pennies, Aoifa kastede ind i maengden - og var efter "fangst" blevet inddelt i tre grupper. Den "rigeste" gruppe fik serveret mad i overflod fra staff'erne ved et daekket bord - den mellemrige gruppe, siddende paa stole fik ris, koed, groent  og den fattige gruppe sad paa pap paa gulvet og fik saltvand og ris i to fade samt nogle tallerkner - den fattigste gruppe sad selvfoelgelig mellem de to andre, saa alle kunne se dem. Det var "hunger banquetten" - og vi reagerede efter sigende mindre negativt end andre casts har gjort. Jeg var glad for at vaere blandt den store gruppe af  de fattigste (for en aften) for det ville have vaeret lidt svaert at spise med alle de oejne i nakken! Men saadan er virkeligheden maaske ogsaa..

I gaar var Kristina Henry's sidste show med Up With People for denne gang. Hun er et Staff-member, jeg moedte foerste gang i Danmark i november 2006, hvor hun var i Naestved for at promote UWP paa bl.a Naestved Gymnasium. At have et "sidste" show gav lidt en forsmag paa, hvad vi alle vil have om bare et par shows! Uha - tiden er floejet paa det seneste - og det goer den stadig. Der er saa meget, man liige skal naa... inden.

Men om 2,5 timer moedes vi - og saa starter den 53 timer lange rejse"dag" med fly Dallas-L.A. - 10 timers venten, L.A.-Hongkong, og saa til Bangkok og nordpaa til Chiang Rai. Der inddeles vi i mindre grupper - nogle skal bo i en junglestamme/-landsby, andre i en lidt mere civiliseret landsby, nogle i en pigeskole - og resten i Chiang Rai. Det bliver nok en skoer uge med saa faa omkring os, men det bliver skaegt med lidt luftforandring (efter sigende er det 90 grader Fahrenheit - ca 35 Celsius tror jeg og 95% luftfugtighed). Jeg kan ikke vide noget om internetforbindelsen i Thailand, men haaber jeg kommer til at skrive lidt mere om rejsen der.

Foedselsdagsfejring med en opfindsom hollaender og pakistaner inkluderer midnatsvaekning og Happy Birthday-sang - saa saadan startede dagen (amerikansk tid). Senere, da solen ogsaa var staaet op, var der danskere i telefonroeret - fra hhv. Nykredit og HGs nykridtede fodboldbaner. Starbucks ventede med en "oejenaabner"-kaffe og saa fulgte lykoenskninger og gaver og foedselsdagskort - og en lille happening fra "Birthday Club" feat. Louisa. Jeg delte foedselsdagsdag med Imm fra Thailand - og det var ikke skidt. Vi fik begge kage med lys i fra Wencke - og det startede kage-eldoradoet for dagen. Jeg var paa 3. dagen paa CI i en slags skole, hvor vi byggede en traeterrasse og malede forskellige ting. I dag malede jeg fortorvskanter, legeplads-pile og lakerede borde - og det var "Teachers' appreciation Week", saa fik fik kagerester fra "moedrene-saetter-pris-paa-laererne"-madbordet. Tilbage med alle andre var der info om "Fair Trade" og derefter aftensmad/grill&barbeque udenfor. Saa gik bussen til aftenens sidste happening: Jazz festivalen, hvor Louisa og jeg "promotede" Up With People i en boghandel taet ved. Selvom alt ikke er som det plejer paa foedselsdage, er det ikke en daarlig byttehandel at fejre den "21-aars" i USA med 100 mennesker omkring en, der kanaliserer positiv energi i din retning hele dagen - og naar man kommer hjem finde ud af, at email-indbakken og facebook-vaeggen har mere i godteposen hjemmefra. Tak skal I ha'

Saa kom castet til New Braunfels; dvs. ... planen var, de skulle komme til barbeque, badning i floden og chill paa oen midt paa eftermiddagen, men desvaerre skete der ting og sager i Mexico/graenseovergangen, der gjorde, at deres ankomst (skuffende - for advance teamet isaer) blev udskudt et par timer. Alle blev dog fodret lidt af den meget hjaelpsomme og gaestfrie hostmor, madsponsor og vaert, Becky, og fik deres meget flotte skemaer (ja, det var de), jeg havde staaet for lay-out'et paa - saa kom vaertsfamilierne med deres vaertskode i form af balloner (en maade, hvorpaa vi og de nye vaertsfamilier kan finde hinanden paa en sjov maade). Jeg fik mig en ny vaertsbror, da Dan flyttede ud og Hans flyttede ind hos min vaertsfamile Ray.

Tirsdag var "regional learning" det betyder turistdag, den gik til San Antonio og the Alamo (gammelt fort, der havde en vigtig postion, da Texas loesrev sig fra Mexico for senere at blive en del af USA). Vi saa en film og slaget ved Alamo'n og saa var der tid til at se sig omkring. Jeg kiggede mest i American Eagle (der var en masse paent toej) - og saa snakkede jeg dansk med Louisa og Anna, for det var tiltraengt for mig. Senere den dag gik busserne til The Natural Caverns uden for New Braunfels - det er drypstenshuler, der har vaeret imponerende mange aar under opbygning - fra naturens side. Onsdag, torsdag var CI-dage (arbejde med non-profit-organisationer). Jeg var paa et "transitional living center" for organisationen Connections (for unge, der har brug for at komme vaek fra familien/er hjemloese - de kan bo der 1 nat- 6 maaneder), hvor vi malede en del (stue, koekken, borde, stole, skabe, vaegmalerier) - Sonja, Johan, Anna, Kristian, Andre og jeg talte skandinavisk (dog mest dansk) hele eftermiddagen - og Andre (fra Canada) er efterhaanden ikke helt daarlig til det danske - selvom det, han siger ikke altid ville vaere acceptabelt at sige offenligt i Danmark. Efter CI'et var slut havde vi en gaestetaler MR. Caldwell, der talte om immigration - for ugens tema-leg for castet var immigration. Vi var ikke bare i New Braunfels, men i UP With People Land, hvor alle havde titel af turist, indvandrer, asylsoeger, illegal eller borger. Borgere kunne starte et firma - og ansaette folk og de havde rum, de kunne leje ud. Formaalet for alle var at faa et job og et sted at bo. Saa skulle der vaelges borgmester og stemmes om nye regler fx for homoseksuelles ret til at blive gift, hvor mange indvandrere, der kunne blive borgere osv. Der var en test for dem - der efter sigende var alt for kompliceret og havde for store krav til fejlmarginen. Det endte med demonstrationer paa 1. maj (arbejdernes dag) og borgmesteren blev draebt - dog var der en del bryllupper, der loeftede lidt paa stemningen.

Fredag var showdag - og teamet havde ikke de store forpligtelser (Dan og jeg skulle se showet om aftenen - og deltog derfor ikke i oevningen). Ved 6-tiden kom folk til - og saa var der green room (vores kampsnak/-lege inden showet) med "farvel" til de sidste 6 ugers staff-praktikanter i lyd/lys/video/dans/musik/scenemanager. Mine vaertsbroedre John-Ross og David fik lov at lave introen til showet paa scenekanten med castmanager Martin - saa de var i paent toej og vist ret stolte over at vaere i spotlyset. Jeg havde vaeret vaek fra showet et par uger, saa jeg vaerdsatte det (og castet) en del - og var helt stolt af at vaere en del af det! Det gik ogsaa op for mig, hvor meget publikum kan se - af hvad der sker paa scenen og hvor meget en enkelt person, der flytter armen, naar andre staar stille, betyder.

Loerdag var det CI-dag igen (efter afslutningen af Up With People Lands sidste pas-tjek og afsloringer af hemmelig sammenslutninger som Mafiaen, der lavede det doedelige attentat paa borgmester Andre). Jeg valgte at tage til the Wein & Saengerfest, hvor vi var "frivillige". Det meste af vores korte Ci-dag var jeg i drue-stampe-boden. Loerdag var ogsaa Annas foedselsdag, saa hun fik lov at samle sin egen lagkage med hvad dertil hoerer - og saa hjalp vi hende selvfoelgelig med at spise den. Soendag sov vi laenge, for det var vaertsfamiliedag. Vi tog til Ray's flodhus - og ogsaa Hans' mor og manden - for de var paa besoeg. Vi badede i floden (og nej, vi blev ikke bidt af the water mungus, hvis bid er doedeligt! og ej heller snappet af skildpadder eller antastet af fordrukne "tubere" - dem der sejler paa floden i store baderinge. Senere spiste vi grillmad fra deres store grill (alt er jo stort i Texas) og vi lavede lejrbaal, hvor jeg laerte dem snobroedets kunst og de viste mig s'more's (ristet skumfidus imellem kiks og chokolade). Michael fra Tyskland og Ren-Horng fra Taiwan/USA kom forbi i deres kajak og legede med os hele dagen. David (min vaertsbror) var meget stolt - han skoed nemlig den farlige vand-slange (mungus) med sit splattergevaer - og den doede.

Saa blev der pakket kufferter - og det var ikke med et smil paa laeben, jeg forlod min vaertsfamilie igennem tre uger. Dog var det positivt, at jeg nu rejste med 110 mennesker omkring mig - for helt aerligt to uger med kun tre blev lidt for forudsigeligt i laengden.

 

 

 

Mine værtsbrødre danser rundt i stuen til titelmelodien til en eller anden tegnefilm på Cartoon Network. Jeg spiser tortillachips med ikke alt for stærk smeltet-oste-dip ved det hævede køkkenbord i køkkenalrummet. Vi er i en topmoderne, nyistandsat bjælkehytte lidt ude på landet uden for New Braunfels, Texas. Min værtsfamilie er helt vildt søde. Dan fra Iowa, jeg er på advance work med, og jeg har overtaget vores værtsbrødre, David og John-Ross's senge (hvori man sover himmelsk) - og de har taget sofaen. Jeg skal bo her indtil 5. maj - hvorinden jeg og Dan under vejledning og i samarbejde med Karen og Ryan skal bl.a have fundet værtsfamilier, sponsoreret frokost/aftensmad, klargjort CI-projekter og lavet/gjort klar til "pro-mission" dvs. promotion (PR) og admission (optagelse), hvilket inkluderer uddeling af en masse flyers (og opfindsomme måder, hvorpå vi kan gøre folk interesserede i at læse flyeren). Det er mærkeligt at være væk fra hele castet, der pt er i Puebla og fra mandag i St. Louis Portosi, men samtidig er det rart at være det samme sted i længere tid (lære området at kende, komme tættere på værtsfamilien og slippe for at pakke kufferten i 3 uger!). Ryan og Karen havde styr på det meste inden Dan og jeg fløj ind fra Mexico City mandag, men vi mangler stadigvæk 30 senge til folk (vi har godt 70) og at få detaljer på plads med CI-work stederne, der bl.a. inkluderer et hjem for fjernede/fundne dyr (der kan adopteres). Vi har udover CI-dagene også regional learning - det kan være alt muligt i området.. Desværre var det ikke muligt at få rabat/doneret indgang til Schlitterbahn - en stor, kendt vand-forlystelsespark i New Braunfels, så det bliver en af de ting folk må gøre på værtsfamiliedagen. Men sådan er det indimellem går den/andre gange ikke. I dag fra ved middagstid holdt vi kom-hinanden-ved-og-hav-det-sjovt, hvor Karen og Ryan overraskede os - og tog os til Sea World, hvor vi så vanddyr-shows og prøvede et par rutchebaner - det var rart at være lidt udendørs i varmen, og fordi det var hverdag var der ikke overfyldt. Jeg har aldrig set tilsvarende mængde/størrelse af den slags dyr på ét sted, men det er jo nok bare endnu et eksempel på hvor stort USA er i forhold til lille, rolige Danmark.